Myter og sandheder om solbeskyttelse: Hvad skal du tro på?

Annonce

Solbeskyttelse er et emne, der hvert år dukker op, når solen begynder at skinne, og vi søger udendørs. Men hvor meget ved vi egentlig om, hvordan vi bedst beskytter os mod solens stråler – og hvor meget af det, vi tror, er baseret på fakta frem for myter? Forvirringen er stor, og gode råd flyver rundt: Skal vi virkelig smøre os ind året rundt? Bliver man slet ikke brun med solcreme på? Og kan man nøjes med at trække i en T-shirt eller bruge naturlige olier i stedet for solcreme?

I denne artikel dykker vi ned i nogle af de mest udbredte myter og misforståelser om solbeskyttelse. Vi stiller skarpt på, hvad du faktisk skal tro på, og hvad der er værd at tage med et gran salt. Uanset om du er forælder til små børn, har sart hud eller bare gerne vil kunne nyde solen med god samvittighed, får du her svar på de vigtigste spørgsmål om solcreme, solfaktor og alternative former for beskyttelse.

Læs med, og bliv klogere på, hvordan du passer bedst på dig selv og dine nærmeste i solen – hele året rundt.

Solcreme året rundt – er det virkelig nødvendigt?

Mange tror, at solcreme kun er nødvendigt om sommeren eller på solrige dage, men det er faktisk en myte. Solens UV-stråler, der kan skade huden og øge risikoen for hudkræft, er til stede året rundt – også når det er overskyet eller koldt.

Særligt UVA-strålerne, som trænger dybt ned i huden og fremskynder aldring, slipper igennem skyer og glas, og deres styrke ændrer sig kun lidt gennem året.

Hvis du ofte opholder dig udendørs, sidder tæt på vinduer i dagslys eller dyrker vinteraktiviteter, kan det derfor være en god idé at bruge solcreme – også uden for sommersæsonen. Det handler ikke om overdrivelse, men om at beskytte huden mod den akkumulerede skade, som UV-stråler kan forårsage over tid.

Bliver man brun med solcreme på?

Ja, du kan sagtens blive brun, selvom du bruger solcreme. Solcreme beskytter din hud mod solens skadelige UV-stråler, især UVA- og UVB-stråler, som kan forårsage solskoldning og øge risikoen for hudkræft. Men solcreme blokerer ikke al solens stråling – den reducerer blot mængden af stråler, der trænger ind i huden.

Når du bruger solcreme med den anbefalede faktor, får huden stadig en gradvis farve, men på en mere skånsom og sikker måde.

Det betyder, at du stadig kan opnå en flot, gylden kulør, bare uden at udsætte dig selv for unødvendig risiko for solskader. Faktisk holder farven ofte længere, når huden ikke bliver forbrændt. Så myten om, at man ikke bliver brun med solcreme, passer altså ikke – du bliver bare brun på en sundere måde.

Naturlige alternativer til solbeskyttelse: Kan kokosolie og tøj erstatte solcreme?

Mange søger efter mere naturlige alternativer til traditionel solcreme, og især kokosolie nævnes ofte som et muligt valg. Det er dog en udbredt myte, at kokosolie kan beskytte huden tilstrækkeligt mod solens skadelige stråler. Kokosolie har kun en meget lav naturlig solfaktor (SPF på omkring 2-4), hvilket langt fra er nok til at forhindre solskoldning eller beskytte mod UV-stråler, der kan give hudskader og øge risikoen for hudkræft.

Til gengæld kan tøj være en effektiv form for solbeskyttelse, især tætvævet og mørkt tøj, som blokerer mere UV-stråling end lyst og løst vævet tøj.

Særligt tøj mærket med UV-beskyttelse kan give en høj grad af sikkerhed, men det dækker naturligvis kun de områder, der faktisk er dækket af tøjet. Derfor anbefales det, at man stadig bruger solcreme på de hudområder, der ikke er dækket, selv hvis man benytter tøj eller opholder sig i skyggen.

Solskoldning på overskyede dage – en skjult risiko

Mange tror fejlagtigt, at man er beskyttet mod solens stråler på overskyede dage, men faktisk kan op til 80% af solens ultraviolette (UV) stråling trænge igennem skyerne. Det betyder, at selv når solen gemmer sig bag et tykt skylag, er din hud stadig udsat for de skadelige stråler, der kan forårsage solskoldning og øge risikoen for hudkræft på lang sigt.

Faren ved overskyede dage er netop, at vi ikke mærker varmen fra solen på samme måde, og derfor glemmer vi ofte at beskytte os.

Mange har oplevet at blive overraskede over rødmen efter en dag udendørs i ’dårligt vejr’ – især hvis det har blæst eller været køligt, hvilket yderligere kan maskere, hvor meget UV-stråling huden egentlig får.

Det er især UVA-strålerne, der trænger igennem skyerne og vinduer, og de er særligt ansvarlige for ældning af huden og de mere skjulte, langsigtede skader.

Derfor er det vigtigt at tænke solbeskyttelse ind som en fast del af rutinen – også på dage, hvor solen ikke skinner fra en skyfri himmel. Solcreme, beskyttende tøj og ophold i skygge bør ikke kun være forbeholdt strandture og sommerdage, men også de mere grå og uforudsigelige vejrtyper, hvis du vil passe bedst muligt på din hud.

Hvad betyder solfaktor egentlig, og hvor meget skal man bruge?

Solfaktor, også kaldet SPF (Sun Protection Factor), angiver, hvor meget længere du kan opholde dig i solen uden at blive forbrændt, sammenlignet med hvis du ikke havde solcreme på. For eksempel betyder SPF 30, at du teoretisk kan være i solen 30 gange længere, før du bliver rød, end uden beskyttelse – hvis du altså bruger nok og påfører korrekt.

De fleste smører dog langt mindre på end anbefalet, hvilket reducerer beskyttelsen markant.

For at opnå den lovede beskyttelse skal en voksen bruge ca. 40 ml solcreme til hele kroppen – svarende til en håndfuld eller cirka én stor spiseskefuld til hvert ben og arm, samt ryg, mave og ansigt. Husk at genpåføre hver anden time og altid efter badning eller hvis du sveder meget.

Solbeskyttelse til børn og sarte hudtyper – ekstra hensyn eller overdrevet forsigtighed?

Når det gælder solbeskyttelse til børn og personer med sart hud, opstår spørgsmålet ofte: Tager vi de nødvendige ekstra forholdsregler – eller går vi for langt i vores forsigtighed? Børns hud er mere sart og tyndere end voksnes, hvilket betyder, at den lettere bliver skadet af solens UV-stråler og har sværere ved at reparere sig selv.

Skader opstået i barndommen øger risikoen for hudkræft senere i livet, og derfor anbefaler sundhedsmyndigheder verden over, at børn altid er ekstra beskyttede i solen.

For børn og sarte hudtyper gælder det om at kombinere flere former for beskyttelse: skygge, tøj, hat og solcreme med høj faktor. Nogle forældre frygter dog, at overdreven brug af solcreme eller overdækning kan hæmme barnets dannelse af D-vitamin eller gøre huden sart og afhængig af beskyttelse, men videnskabelige undersøgelser viser, at solcreme ikke blokerer for al D-vitaminproduktion, og at fordelene ved solbeskyttelse langt overstiger risikoen.

For personer med atopisk eksem, meget lys hud eller tendens til allergi findes der i dag solcremer specielt udviklet til sart hud uden parfume og med milde ingredienser, og det er en god idé at vælge disse.

Samtidig skal man ikke være nervøs for at lade børn lege ude – det handler blot om at bruge sund fornuft: Undgå solen midt på dagen, brug passende tøj, og påfør rigeligt med solcreme på de områder, der ikke dækkes af tøj. I sidste ende er ekstra hensyn ikke udtryk for overdrevet forsigtighed, men fornuftig forebyggelse, når det gælder børn og personer med sart hud.