Helligdage er for mange forbundet med velfortjent fri og tid til familie og venner, men de rejser også en række spørgsmål om løn og rettigheder på arbejdspladsen – især når kalenderen byder på særlige placeringer af helligdage. Med 2026 for døren er det derfor relevant at få styr på, hvilke helligdage der falder, og hvad du som medarbejder egentlig har krav på, hvis du arbejder eller har fri på disse dage.

I denne artikel dykker vi ned i reglerne for løn på helligdage og ser nærmere på, hvordan rettighederne adskiller sig for offentligt og privat ansatte. Vi gennemgår også, hvad der gælder for deltidsansatte og timelønnede, og hvordan forskellige overenskomster kan påvirke dine vilkår. Derudover får du et overblik over mulighederne for tillæg, ferie og afspadsering, hvis du arbejder på en helligdag – samt gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig dine rettigheder.

Hvilke helligdage falder i 2026?

I 2026 falder de danske helligdage på følgende datoer: Nytårsdag den 1. januar (torsdag), Skærtorsdag den 2. april, Langfredag den 3. april, Påskedag den 5. april og 2. påskedag den 6. april. Store Bededag er, som bekendt, afskaffet fra og med 2024 og indgår derfor ikke længere som helligdag.

Kristi Himmelfartsdag falder den 14. maj, mens Pinsedag er den 24. maj og 2. pinsedag den 25. maj. Grundlovsdag den 5. juni (fredag) er ikke en officiel helligdag, men for mange danskere er det alligevel en fridag, afhængig af overenskomst eller virksomhedspolitik.

Julen falder som altid den 24., 25. og 26. december, hvor 1. og 2. juledag (25. og 26. december) er officielle helligdage. Det er vigtigt at kende disse datoer, da de kan have betydning for både arbejdstid og løn, afhængigt af din ansættelsesaftale og eventuel overenskomst.

Hvordan håndteres løn på helligdage ifølge loven?

Ifølge dansk lovgivning har lønmodtagere som udgangspunkt ikke automatisk ret til løn på helligdage, medmindre det fremgår af deres ansættelseskontrakt eller en gældende overenskomst. For funktionærer og mange ansatte med månedsløn vil lønnen dog typisk være uændret, selvom en helligdag falder på en arbejdsdag, fordi de får fast månedsløn uanset antallet af arbejdsdage.

For timelønnede og ansatte uden fast månedsløn er der derimod ikke et lovkrav om løn på helligdage, medmindre det er aftalt i kontrakten eller dækket af en overenskomst.

Derfor er det vigtigt at tjekke sin egen ansættelsesaftale og eventuelle overenskomstbestemmelser for at vide, hvilke regler der gælder i den konkrete situation.

Forskelle på offentligt og privat ansattes rettigheder

Der er væsentlige forskelle på, hvilke rettigheder offentligt og privat ansatte har i forhold til løn og frihed på helligdage. For offentligt ansatte er det ofte fastlagt i centrale aftaler og overenskomster, at de har ret til fri med løn på helligdage.

Det betyder, at de som udgangspunkt ikke skal arbejde på helligdage og alligevel modtager deres sædvanlige løn.

• Her finder du mere information om hvornår er det pinse.

I det private er situationen anderledes, da det ikke er bestemt ved lov, at man har ret til fri eller løn på helligdage. Her afhænger det i stedet af virksomhedens egne regler eller den overenskomst, der gælder på arbejdspladsen.

Nogle private arbejdsgivere tilbyder fri med løn på helligdage, mens andre forventer, at medarbejderne enten arbejder eller tager fri uden løn – medmindre andet er aftalt. Det er derfor vigtigt, at du som privatansat undersøger din kontrakt eller spørger din arbejdsgiver, hvis du er i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med helligdage.

Særlige regler for deltidsansatte og timelønnede

For deltidsansatte og timelønnede gælder der ofte særlige regler i forhold til løn på helligdage. Som udgangspunkt har timelønnede kun ret til løn på helligdage, hvis de faktisk skulle have været på arbejde den pågældende dag.

Det betyder, at hvis en helligdag falder på en dag, hvor du normalt ikke arbejder, vil du som regel ikke modtage løn for denne dag. Deltidsansatte, der har faste arbejdsdage, vil tilsvarende kun få løn for helligdage, hvis de falder på deres normale arbejdsdage.

Mange overenskomster kan dog indeholde særlige bestemmelser, der sikrer, at deltidsansatte og timelønnede får en form for kompensation – for eksempel i form af et tillæg eller en opsparing til afspadsering. Det er derfor vigtigt at tjekke din kontrakt og eventuelle overenskomster for at få klarhed over dine rettigheder i forbindelse med helligdage.

Hvordan påvirker overenskomster dine helligdagsrettigheder?

Overenskomster spiller en central rolle for dine rettigheder, når det gælder helligdage og løn i Danmark. I modsætning til, hvad mange tror, findes der nemlig ingen generel lov i Danmark, der sikrer løn på helligdage for alle ansatte – det er i høj grad overenskomsterne, der fastlægger, hvordan dine helligdagsrettigheder ser ud.

En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiver eller arbejdsgiverforening og en fagforening, og den kan indeholde bestemmelser om, hvilke helligdage du har fri på, om du får løn på disse dage, og hvilke tillæg du har ret til, hvis du skal arbejde.

Nogle overenskomster sikrer eksempelvis fuld løn på alle officielle helligdage, mens andre kun giver ret til løn på bestemte helligdage eller slet ikke dækker dette område – især hvis du er timelønnet eller ansat på deltid.

Overenskomster kan også give dig ret til særlige tillæg, hvis du arbejder på en helligdag, eller mulighed for at bytte en helligdag med en fridag senere.

Derudover kan overenskomster indeholde bestemmelser om, hvordan helligdage håndteres i forhold til ferie og afspadsering. Det er derfor vigtigt at kende din overenskomst og de konkrete regler, der gælder for netop din branche og arbejdsplads, da de kan variere betydeligt. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din tillidsrepræsentant eller fagforening til råds for at sikre, at du får de rettigheder, du har krav på i forbindelse med helligdage.

Hvis du arbejder på en helligdag – tillæg og muligheder

Hvis din arbejdsplads har åbent på helligdage, og du bliver bedt om at møde ind, kan du i mange tilfælde have ret til et særligt tillæg ud over din almindelige løn. Dette kaldes ofte et helligdagstillæg eller søgnehelligdagstillæg og kan variere afhængigt af din ansættelsesaftale, gældende overenskomst eller virksomhedens interne regler.

For mange overenskomstdækkede ansatte ligger tillægget typisk på mellem 50 % og 100 % oven i den normale timeløn, men det kan også være aftalt, at du får en ekstra fridag som kompensation i stedet for eller i kombination med det økonomiske tillæg.

Det er vigtigt at tjekke din kontrakt eller spørge din tillidsrepræsentant, så du er klar over, hvilke muligheder og rettigheder du har, hvis du skal arbejde på en helligdag.

Helligdage, ferie og afspadsering – hvad gælder?

Når det kommer til samspillet mellem helligdage, ferie og afspadsering, er det vigtigt at kende de gældende regler, da der ofte kan opstå tvivl om, hvad du som medarbejder har ret til. Helligdage er i udgangspunktet fridage, men det afhænger af din ansættelsesaftale, overenskomst og virksomhedens politik, om du får fri med løn, eller om du evt. skal afspadsere eller holde ferie.

Hvis en helligdag falder på en hverdag, hvor du ellers skulle have arbejdet, vil du som udgangspunkt have ret til fri, hvis du er funktionær eller omfattet af en overenskomst, hvor dette er aftalt.

For medarbejdere uden overenskomst kan arbejdsgiver i visse tilfælde kræve, at du bruger en feriedag eller afspadsering, hvis virksomheden holder lukket på helligdagen – men dette skal fremgå tydeligt af din ansættelsesaftale eller virksomhedens personalehåndbog.

Hvis en helligdag falder i din ferie, tæller den som udgangspunkt ikke med som feriedag, og du får derfor ikke trukket en feriedag for den pågældende dag.

Når det gælder afspadsering, kan det aftales, at eventuelle optjente timer bruges på en helligdag, men dette kræver, at du og din arbejdsgiver er enige herom. Det er derfor altid en god idé at gennemgå din kontrakt og de gældende overenskomster, så du ved, hvordan helligdage håndteres netop på din arbejdsplads, og om du skal være opmærksom på særlige regler i forhold til ferie og afspadsering i forbindelse med helligdage.

Gode råd: Sådan sikrer du dine rettigheder på helligdage

Hvis du vil være sikker på, at dine rettigheder i forbindelse med helligdage bliver overholdt, er det vigtigt først og fremmest at kende dine konkrete vilkår – både ifølge lovgivningen, din ansættelseskontrakt og eventuelle overenskomster.

Start med at tjekke din kontrakt og spørg din arbejdsgiver eller HR-afdeling, hvis der er noget, du er i tvivl om. Overenskomster kan nemlig give dig bedre rettigheder end loven, eksempelvis ekstra løn eller afspadsering, hvis du arbejder på en helligdag.

Det kan også være en god idé at tale med din tillidsrepræsentant, hvis du har en, da vedkommende ofte har stor indsigt i reglerne på netop din arbejdsplads.

Husk at notere, hvornår helligdagene falder, så du kan planlægge i god tid og undgå misforståelser om arbejde og betaling. Du bør også gemme din lønseddel og være opmærksom på, om du får korrekt tillæg eller frihed, når du arbejder på en helligdag.

Hvis der opstår uenighed, er det vigtigt at kommunikere skriftligt med din arbejdsgiver, så du har dokumentation. Skulle du alligevel opleve, at dine rettigheder ikke bliver overholdt, kan du kontakte din fagforening for vejledning og hjælp. Ved at være opmærksom, spørge ind til dine vilkår og handle proaktivt, kan du sikre, at du får det, du har krav på, når det gælder arbejde og løn i forbindelse med helligdage.